Margrete d. 1

25/03—23/06/2019
Margrete Valdemarsdatter, født i marts 1353 i København, død 28. oktober 1412 i Flensborg var regent af Danmark (1375-1412) og første dronningekonsort for Norge ((1363-1380) og Sverige (1363-1364) og senere regent over begge lande fra 1388-1412 og 1389-1412, hvor der hersker forskellige opfattelser af hendes titel.

Hun etablerede Kalmarunionen, der dækkede Skandinavien i over et århundrede. Margrete var kendt som en klog, energisk og kapabel leder, der fik tilnavnet "Semiramis over Norden", eller "kvindelige konge". Selvom det sidste var et spottende øgenavn opfundet af hendes rival Albrecht af Mecklenburg.

Da dronning Margrete døde i 1412 i en alder af 59 år, blev hun efter eget ønske begravet i Sorø Klosterkirke, men Roskildebispen Peder Jensen Lodehat "bortførte" dronningens lig kort tid efter, og hun blev bisat i Roskilde Domkirke d. 4. juli 1413, hvor hun ligger i dag.

Ved Margretes grav i Roskilde samledes efterhånden en række genstand med tilknytning til hendes historie. De tre mest kendte og endnu bevarede er Margretes gyldne kjole, en hvæssesten og en fanestang. De blev bortført af svenske soldater i 1659, og har siden 1665 været opbevaret i Uppsala Domkirke.

Den gyldne kjole blev tidligere hævdet at have været hendes brudekjole. En undersøgelse af kjolen med kulstof 14-datering viser, at stoffet med 95,4% sandsynlighed er fremstillet inden for perioden 1403-1439. Den kan altså have tilhørt Margrete, men hendes brudekjole var det ikke. Den såkaldte hvæssesten er en 283 cm lang stang af sandsten, der måler 3x6 cm i tværmål. Den er ifølge traditionen en gave fra den svenske kong Albrecht, så hun kunne slibe sine synåle på den i stedet for at gå i krig. Fanestangen er en 280 cm lang fyrretræsstang med en næsten forsvundet fanedug af hvid linned.

KIlde: Wikipedia
Margrete 1. (marts 1353 - 28. oktober 1412)
Margrete 1. (marts 1353 - 28. oktober 1412)
Margrete 1. (marts 1353 - 28. oktober 1412)
Margrete 1. (marts 1353 - 28. oktober 1412)
Margrete 1. (marts 1353 - 28. oktober 1412)