Fjenneslev Kirke

Rank og stolt knejser Fjenneslev Kirke, ligeså skøn i dag som den dag, den blev indviet. Der er rejsning over den, noget herremandsagtigt, den er ikke bondefødt som mange af vore landsbykirker.

Fjenneslev Kirke ligger i landsbyen Kirke Fjenneslev midt mellem Sorø og Ringsted.

Personer som Skjalm Hvide, Asser Rig, Absalon (senere biskop), Esbern Snare, Valdemar (senere Den Store) og Knud Lavard (konge 1115-1131) har haft deres gang i denne kirke.

Kirken, der stammer fra middelalderen, er kendt for sine tvillingetårne og det dertil knyttede sagn: Det fortælles, at kirkens bygherre, Asser Rig, under byggearbejdet måtte i krig og overlade fuldførelsen til sin gravide hustru Inge. Fødte hun en dreng, siger sagnet, skulle kirken have et tårn, og fødte hun en pige, skulle den have et spir. Da Asser Rig vendte hjem, havde Inge født sønnerne Absalon og Esbern Snare, og kirken havde fået to tårne.

Absalon og Esbern var dog ikke tvillinger, og de er født mindst 30 år før opførelsen af de to tårne af teglsten, der tidligst kan være bygget ca. 1160 på kirkens ældre skib af kampesten. Under tårnene i skibets vestende er der indrettet et herskabspulpitur (galleri, tribune eller balkon i en kirke).

På kirkegården står der en runesten med en indskrift, der mod sædvane begynder foroven. Rester af Hvideslægtens gård, Fjenneslevlille, er fundet ved udgravninger nord for kirken. Asser Rigs far, Skjalm Hvide, lå begravet i kirken, men blev af Absalon overført til Sorø Kirke.

Kilde: Wikipedia

Følgende udstyr er brugt: Sony A7 MK3 - Zeiss Batis 2/25
20190720_Fjenneslev Kirke01
20190720_Fjenneslev Kirke02
20190720_Fjenneslev Kirke03
20190720_Fjenneslev Kirke04
20190720_Fjenneslev Kirke05
20190720_Fjenneslev Kirke06
20190720_Fjenneslev Kirke07
20190720_Fjenneslev Kirke08
20190720_Fjenneslev Kirke09
20190720_Fjenneslev Kirke10
20190720_Fjenneslev Kirke11
20190720_Fjenneslev Kirke12
20190720_Fjenneslev Kirke13
20190720_Fjenneslev Kirke14
20190720_Fjenneslev Kirke15
20190720_Fjenneslev Kirke16
20190720_Fjenneslev Kirke17
20190720_Fjenneslev Kirke18
20190720_Fjenneslev Kirke19
20190720_Fjenneslev Kirke20